Midnatssol og nordlys

Ilulissat Isfjords placering højt mod nord giver på alle årstider nogle lysfænomener, som man ikke - eller kun meget sjældent - oplever uden for de polare områder.

Midnatssol og mørketid 

Der er midnatssol ved Ilulissat Isfjord fra den 21. maj til den 24. juli. Derudover er nætterne meget lyse cirka en måned før og efter midnatssol-perioden. Mørketiden, hvor solen ikke kommer over horisonten, varer fra den 26. november til den 13. januar.

Månederne med mørketid og midnatssol ved Ilulissat skyldes jordens hældningsakse. Den får det arktiske område til at vende væk fra solen i vinterhalvåret og i retning mod solen om sommeren.
Under jordens årlige rotation omkring solen, får jordens hældningsaksel det arktiske område til at vende væk fra solen om vinteren og mod solen om sommeren (Figur: Wikipedia). 
Polarcirklen, som ligger på 66,33 grader nordlig bredde, markerer omtrent den grænse på kloden nord for hvilken, der forekommer mørketid og midnatssol.

Jo længere man kommer nord for polarcirklen, jo længere varer både mørketiden og perioden med midnatssol. Ved Qaanaaq i det nordligste Grønland er der eksempelvis henholdsvis mørketid og midnatssol i omtrent fire måneder. I Nuuk, som ligger syd for polarcirklen, findes det ikke.

Nordlys 

Nordlys forekommer dagligt i de polare områder og ses især i timerne omkring lokal midnat. Det opstår hele året, men kan ikke ses i sommermånederne, hvor der er for meget lys på himlen. Ved Ilulissat kan det opleves på klare nætter fra september til marts. På den sydlige halvkugle kaldes fænomenet for sydlys.

Nordlys dannes, når elektrisk ladede partikler i 90 til 500 kilometers højde kastes ind i jordens magnetfelt med høj hastighed, drevet frem af solvinde. Det er kraftigst og hyppigst i forbindelse med magnetisk storme forårsaget af vulkan-lignende udbrud på Solen. Disse udbrud følger en cirka 11 årig cyklus. Sidst aktiviteten toppede var i årene 2001-2002.
Nordlyset kan ses over isfjorden i vintermånederne (Foto: Asbjørn Rosager). 
Iltatomer giver nordlyset de grønne og røde farver, mens f.eks. nitrogen giver blå og violet. Dette skyldes, at nordlysets farve bestemmes af hvor kraftige de elektrisk ladede partikler er, da der skal forskellig energimængde til at lade et iltatom i forhold til et nitrogenatom.

Læs mere om nordlys på DMI's hjemmeside.