Geologi

De geologiske processer i Verdensarvsområdet Ilulissat Isfjord har dannet baggrund for blandt andet gletsjerens store produktivitet og isfjeldsbanken.

Dannelse af isfjorden  

Før indlandsisen dækkede Grønland, blev meget af nedbøren over landet drænet via floder mod vest i retning mod Diskobugten. Dette skyldes, at landet i de østlige og sydlige dele af Grønland er afgrænset af store bjergkæder. Disse floder eroderede kanaler i landet.

Da klimaet blev koldere eroderede de voksende gletsjere disse kanaler til brede og dybe trug under isen. Et af disse trug ligger under isstrømmen Sermeq Kujalleq og isfjorden. 

Isfjeldsbanken er en moræneryg  

Under gletsjernes fremstød har isen skubbet meget af det eroderede materiale foran sig. Når en gletsjer som Sermeq Kujalleq senere har trukket sig tilbage, er dette materiale blevet liggende i såkaldte morænerygge.

Isfjeldsbanken ved isfjordens munding er et eksempel på en moræneryg. Her er havbunden skubbet op i en flere hundrede meter høj undersøisk bakke, som markerer, hvor gletsjerens front lå for cirka 9.000 år siden. 
Det dybe i trug i undergrunden under Sermeq Kujalleq (Figur: GEUS).

Grundfjeldet  

Grundfjeldet i Verdensarvsområdet Ilulissat Isfjord domineres af lyse, foldede gnejser og granitter. Disse blev dannet under stort tryk og høje temperaturer dybt nede i undergrunden for cirka 1.8 milliarder år siden. Hævning af jordskorpen har siden betydet, at disse dybtliggende bjergarter er kommet op til overfladen og blevet synlige, efterhånden som de øvre lag blev eroderet bort.

Læs mere om geologien ved Ilulissat Isfjord på de National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).