Sermeq Kujalleq – verdens hurtigste gletsjer

Isstrømmen Sermeq Kujalleq er en af verdens mest produktive gletsjere og den hurtigste isstrøm i verden.

  • Gletsjeren har de seneste 10 år fordoblet sin hastighed, så den i dag bevæger sig med omkring 40 meter i døgnet. 
  • Gletsjerfronten har i de seneste år trukket sig kraftigt tilbage. I dag står den 40 til 90 meter høje gletsjerfront hovedsageligt på land. 
  • Gletsjeren kælver omkring 46 kubikkilometer is om året. Smeltede man denne ismængde, kunne den dække hele USA's samlede årlige vandforbrug. 
  • Gletsjeren står for 10 procent af hele isfjeldsproduktionen i Grønland. 
  • De største isfjelde, der kælves fra gletsjeren, har en størrelse på over 1.5 kubikkilometer is. Det svarer til 30 fodboldbaner, dækket af et lag is så højt som Mount Everest. Et sådan enkelt isfjeld kunne forsyne hele Danmarks befolkning med vand i næsten 7 år! 
  • Det er kun mellem 1/10 og 1/7 af et isbjerg, der stikker over havoverfladen. Dette varierer med, hvor mange luftbobler og hvor meget sand og grus isbjerget indeholder.

Hvorfor er Sermeq Kujalleq så hurtig?

Sermeq Kujalleqs høje hastighed skyldes, at is fra et meget stort dræningsområde koncentreres i en smal strøm, der følger et dybt trug i undergrunden.

Desuden mener man, at stigende temperaturer kan betyde, at der er mere smeltevand på undersiden af gletsjeren. Her fungerer vandet som smørremiddel, der mindsker gnidningsmodstanden, så gletsjeren sætter farten op.

 Søjlerne angiver størrelsen af isproduktionen fra Syd- og Vestgrønlands forskellige gletchere. Som det fremgår er Sermeq Kujalleq den suverænt mest produktive (figur: GEUS).

Størrelsen af isproduktionen fra Syd- og Vestgrønlands gletchere. Som det fremgår er Sermeq Kujalleq den suverænt mest produktive (Figur: GEUS).

Isfjeldsbanken

Isfjeldsbanken er en moræneaflejring, som er dannet under gletsjerens tidligere fremrykninger. Her strander alle isfjelde, der stikker mere end 200-300 meter ned i vandet, når de kommer drivende ud fra den ca. 1000 meter dybe fjord.

Isfjeldene kan først passere banken, når de er smeltet eller kælvet i mindre stykker. Fra isfjordens munding driver isfjeldene typisk nordover langs Grønlands vestkyst, inden Baffinstrømmen kan tage dem så langt sydpå i Atlanterhavet som Azorerne.

 Pilene angiver den retning, som Grønlands isfjelde typisk følger. Der er desuden illustreret, hvor i Atlanten man gennem tiden har registreret isfjeld (Figur: GEUS).
Pilene angiver den retning, som Grønlands isfjelde typisk følger. Det er desuden illustreret, hvor i Atlanten man i gennem tiden har registreret isfjelde (Figur GEUS).¨

Læs mere om Sermeq Kujalleq og se billeder og film af gletcheren der kælver og isfjelde der vælter på GEUS' hjemmeside.